Østergårdsvej 5, 8870 Langå

    Tel:+45 86461550 

    Østergaard Hovedgaard

    Østergaard Hovedgaard, 2010

    Herregaarden i dag

    Godset drives i dag som et moderne landbrug med et samlet areal på 346 ha med planteavl, slagtesvin, 20 moderfår og 4 avlsheste.

    Driften består af 280 ha ager af god bonitet, 12 ha eng, 48 ha skov og natur samt 6 ha bygningsparceller mv.

    Slagtesvinedel består at et separat nyere site med årlig produktion af 16.000 slagtesvin.

     

    Der hører 4 udlejningsboliger til gården.

     

    Hovedbygning og avlsbygninger på Østergaard Hovedgaard er fredet. 

    Møllebygning og den store højremslade udlejes til events, bryllup, fester mm. 

    De øvrige avlsbygninger anvendes til maskinlade, værksted, stald, garager, halmlade og hestestald.

     

    Gården har indrettet eget museum med effekter fra de sidste 150 år.

     

    Hovedbygningen er privat beboelse for ejer og dennes familie.

    Østergaard Hovedgaard, 1942
    Folkehold, 1942

    Historie

    Østergaards historie kan spores tilbage til 1400, hvor gården af Niels Krag blev pantsat til Niels Manderup. Fra 1460 skrives Eggert Vesteni til gården, hvilken han i 1494 skødede til Axel Lagesen Brok. Han fik dog lov at blive boende på gården indtil 1497.

     

    Axel Broks barnebarn, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, bragte gården til sin mand, Mogens Gøye, der 1501 skrives som ejer. Mogens Gøye betegnes som en af de rigeste godsejere, der kendes i Danmarks historie. Han opnåede herudover også i 1523 at blive udnævnt til rigshofmester af Frederik I (1471-1533), hvilket gjorde ham til en af rigets mægtigste mænd.

     

    Mogens Gøye døde i 1544 og hans datter Eline Gøye overtog Østergaard, som hun ejede frem til sin død i 1563. Hendes bror Axel Gøye var gift med Dorte Lindenov og det blev hendes bror, Hans Johansen Lindenov, der skulle blive Østergaards næste ejer. herregårdene.

     

    Hans Johansen Lindenov byttede i 1581 gården til Frederik II (1534-1588). Gården blev således krongods, hvilket den forblev indtil 1661, hvor den igen indgik i en byttehandel og blev erhvervet af Henrik Thott. Årsagen til denne byttehandel kendes ikke med sikkerhed. En mulig forklaring kunne være, at det var et forsøg fra Kronens side (Christian 4.) på at afvikle den store statsgæld, som 1600-tallets mange krige havde medført. Det var på dette tidspunkt attraktivt for godsejere at eje herregårde, da produktionen på herregårdenes egne jorder "hovedgårdsjorden" var skattefri. Den såkaldte 'hovedgårdfrihed' betød at herregården havde så mange fæstegårde underlagt, at de tilsammen udgjorde 200 tdr. hartkorn.

     

    Henrik Thott solgte imidlertid samme år gården til Mogens Friis, som var dansk finansminister. Han oprettede i 1672 grevskabet Frijsenborg, som bestod af flere herregårde bl.a. Østergaard. Gården fulgte herefter grevskabet og var således underlagt lenets besiddere indtil lensafløsningen i 1920. Grevskabet Frijsenborg var blandt de største i Danmark og havde hovedsæde på Frijsenborg. Herskabets tilknytning til Østergaard var således begrænset.

     

    Lensafløsningsloven fra 1919 medførte, at alle grevskaber (samt baronier og stamhuse) overgik til fri ejendom og i den forbindelse betaltes en afgift til staten. For grevskabet Frijsenborg betød det, at Østergaard blev overtaget af Staten, som i 1922 udstykkede jorden og oprettede elleve statshusmandsbrug.

     

    Selve hovedparcellen blev solgt til gårdens forpagter, Jacob Hjorth, som i 1923 videresolgte den til P. Lindbøg-Hansen. Dennes søn Viggo Lindbøg-Hansen solgte i 1992 gården til Christian L. Andersen.

     

    I 2002 solgte Christian L. Andersen gården til Bo Hansen.

     

    Den nuværende hovedbygning er opført i år 1839 og blev sammen med avlsbygningerne fredet i 1993 som eksempel på et intakt anlæg fra senklassicismen.

    Gården ligger tæt ved Gudenåen og der var i

    fordums tid en større laksegård tilknyttet.

    Viggo Lindbøg-Hansen med familie, 1942